Få vores 4 bedste råd til bedsteforældre
At være bedsteforælder er i de flestes optik en gave. Og for mange også en ny og til tider usikker rolle.
Synet på børn og opdragelse har ændret sig, og det kan skabe spørgsmål, tvivl – og indimellem små gnidninger i familien.
Ikke fordi nogen vil hinanden noget ondt, men fordi generationer og erfaringer mødes. Derfor har vi samlet fire konkrete og kærlige råd, der kan hjælpe dig med at navigere i relationen til dine børn og svigerbørn.
Sådan får du rådene
Udfyld formularen herunder, og få vores 4 bedste råd sendt direkte til din e-mail.
Hvad får du?
Når du skriver dig op, får du tilsendt vores 4 bedste råd til bedsteforældre.
Rådene handler bl.a. om:
- hvordan gode intentioner nogle gange kan blive hørt som kritik
- hvorfor regler og grænser betyder mere, end man tror
- hvordan nysgerrighed kan skabe nærhed
- hvorfor anerkendelse ofte virker bedre end gode råd
Hvem står bag?
Rådene er skrevet af Sofie Kornholt, psykoterapeut med speciale i familieterapi, i samarbejde med Dorte Andersson, familierådgiver og stifter af Os med børnebørn.
Vi arbejder begge med familier og relationer på tværs af generationer og har mange års erfaring med de dilemmaer, der kan opstå, når børn bliver forældre – og når man selv bliver bedsteforælder.
Vores fælles ønske er at skabe mere forståelse, tryghed og sammenhæng i familielivet – frem for afstand og misforståelser.

Vil du have mere inspiration?
De fire råd er et lille uddrag af det arbejde, vi laver med familieliv på tværs af generationer. Hvis du er nysgerrig på emnet, kan du også lytte med i podcastafsnittet Bedsteforælder i en ny tid – om grænser, kærlighed og generationsmøder - et særafsnit i podcastserien Samtaler om livet fra Mere Fri Tid, i samarbejde med Røde Kors.
I podcasten taler vi om, hvordan man som bedsteforælder kan navigere i en tid med ændrede børnesyn, skærmtidsregler og sukkerfrie børn – og om dilemmaet i gerne at ville være en vigtig del af familiens hverdag, uden at blande sig for meget.
Det er en samtale om at mødes i øjenhøjde på tværs af generationer med nysgerrighed, respekt og plads til både tvivl og sårbarhed.
Vil du arbejde videre med relationerne i din familie?
Ud over de fire råd tilbyder vi også foredrag og workshops for bedsteforældre og familier, der ønsker mere ro, forståelse og sammenhæng i familielivet på tværs af generationer. Her er der god tid til refleksion, dialog og genkendelige eksempler – og plads til både spørgsmål, tvivl og nye perspektiver.
Foredrag og workshops kan være en mulighed, hvis du mærker, at emnet fylder, eller hvis du gerne vil blive klogere på din rolle som bedsteforælder i en familie, hvor børnesyn og forventninger har ændret sig.
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre nærmere om kommende foredrag, workshops eller mulighederne for at deltage. Skriv eller ring til os på:
Sofie Kornholt
+45 21 49 29 12
kontakt@sofiekornholt.dk
Dorte Andersson
+45 26 19 90 1
kontakt@osmedborneborn.com
Vi glæder os til at høre fra dig.
