Om mig

Sofie Kornholt

Sofie Kornholt

  • Psykoterapeut MPF
  • Uddannet ved Dansk Familieterapeutisk Institut
  • Cand.pæd. i pædagogisk psykologi ved Arhus Universitet
  • Uddannet Socialrådgiver
  • Mere end 10 års erfaring med børn, unge, voksne og familier
  • Erfaring fra familiebehandling, socialpsykiatri og myndighedsområdet

Jeg hedder Sofie Kornholt og er psykoterapeut MPF med speciale i par- og familieterapi.

Jeg hjælper voksne, par og familier, der oplever konflikter, følelsesmæssig afstand eller fastlåste mønstre i deres relationer. Særligt brænder jeg for arbejdet med relationer mellem voksne familiemedlemmer – eksempelvis mellem voksne børn og forældre, hvor misforståelser, sårede følelser, grænsesætning eller kontaktbrud kan skabe stor smerte for alle involverede.

Mange af de mennesker, jeg møder, har allerede forsøgt at løse problemerne selv. De har haft de svære samtaler og gjort deres bedste for at skabe forandring. Alligevel oplever de, at de samme konflikter og mønstre vender tilbage. Her kan terapi være en hjælp til at forstå det, der sker mellem mennesker, og skabe nye muligheder for kontakt.

 

Derfor arbejder jeg med familierelationer

Gennem hele mit arbejdsliv har jeg været optaget af relationer mellem mennesker og af, hvordan familier påvirker os – også langt ind i voksenlivet.

Mens mange oplever komplekse familierelationer som et område, der kan være svært at arbejde med, oplever jeg netop her noget af det mest meningsfulde terapeutiske arbejde. Jeg finder stor faglig tilfredsstillelse i at hjælpe mennesker med at navigere i relationer præget af konflikt, afstand eller kontaktbrud og støtte dem i at finde nye måder at være i relation på.

Jeg tror ikke nødvendigvis, at løsningen altid er større afstand. Ofte handler arbejdet om at skabe tydeligere grænser, større forståelse og mere bæredygtige relationer – uden at mennesker mister hinanden undervejs.

 

Min faglige baggrund

Jeg er uddannet psykoterapeut med speciale i par- og familieterapi fra Dansk Familieterapeutisk Institut og medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF). Derudover er jeg uddannet socialrådgiver og cand.pæd. i pædagogisk psykologi.

Gennem mere end 10 år har jeg arbejdet professionelt med børn, unge, voksne og familier i forskellige funktioner inden for både myndighedsområdet, familiebehandling og socialt arbejde. Denne erfaring giver mig en bred forståelse for de komplekse relationelle og livsmæssige udfordringer, mennesker kan stå i.

Kontakt mig for en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi kan drøfte din situation og hvordan terapi kan hjælpe dig, dit parforhold eller din familie.


Book afklaringssamtale