Terapi
Uanset om du står i en familiemæssig krise, eller I som par ønsker at finde tilbage til hinanden, behøver du ikke at stå alene med det.
Herunder finder du en oversigt over mine terapiformer, varighed og priser.

Individuelt
Til dig, der ønsker at bearbejde en svær situation eller finde fodfæste og personlige grænser i en fastlåst relation. Vi udforsker dine følelser, tanker og mønstre, så du kan opnå større indsigt og skabe personlig udvikling.
Varighed: 60 minutter
Pris: 1.200 kr.

Par
Til jer, der er trætte af de samme opslidende diskussioner og ønsker at genopbygge trygheden og nærheden. Vi arbejder med at skabe en dybere forståelse for hinandens perspektiver, og I får hjælp til at håndtere uenighed og forskelle.
Varighed: 90 minutter
Pris: 1.700 kr.

Familie
Til jer, der ønsker at kaste lys over fastlåste mønstre i familien, skabe sundere grænser eller arbejde mod en forsoning på sunde præmisser. Forløbet tilpasses jer, og samtalerne kan involvere hele familien eller udvalgte dele af den.
Varighed: 90 minutter
Pris: 1.700 kr.
Skræddersyede forløb
Forandring i dybe relationer kræver tid og engagement. Derfor tilrettelægger jeg altid terapien som et sammenhængende forløb, der passer præcis til jeres situation.
Terapi i klinikken eller online – uanset hvor I bor
Du kan modtage terapi fysisk i min klinik, men jeg tilbyder også alle samtaler online.
Online terapi er en særdeles populær og effektiv løsning i mine familieforløb. Det gør det nemlig muligt for voksne børn og forældre at deltage i den samme terapisession, selvom I bor i hver jeres del af landet, eller hvis det blot føles mest trygt for jer at tale sammen fra forskellige adresser. Det er også en fleksibel løsning i en travl hverdag for par, hvor logistikken med børn skal gå op.
Klar til at tage det første skridt?
Lad os tage en uforpligtende snak om din situation, og hvordan et forløb kan hjælpe dig eller jer med at finde mere ro og handlefrihed.
