Parforhold
Er du god til at lytte til din partner? Sådan rigtig lytte!
Vi skal tale om de forbandede skænderier, som de fleste af os i et parforhold kender alt for godt. De skænderier, der gentager sig igen og igen, hvor man føler, det er den samme gamle plade, der bliver sat på hver gang. Du ved, når den ene siger "det", så svarer man "det", og før man ved af det, er man havnet i det samme mønster igen. Begge ender udmattede og frustrerede.
Så er der de situationer, hvor man som par begynder at føre regnskab. Den med at tælle, hvem der har gjort hvad. "Jeg har lavet mad, så kan du i det mindste rydde op", eller "Jeg har arbejdet hele dagen og har brug for at slappe af" – "Og det har jeg ikke?". Og når man får børn, bliver det kun værre, ikke? "Hvor mange lortebleer har du skiftet i dag?"
Det leder mig faktisk frem til det, dette indlæg handler om – nemlig evnen til at lytte. En af de største udfordringer i et parforhold er ikke de praktiske opgaver eller selv skænderierne, men evnen til virkelig at lytte til hinanden. Alt for ofte sidder vi og forbereder vores eget svar eller forsvar, mens den anden stadig taler. Vi venter ikke på at forstå, men blot på vores tur til at skyde tilbage. Kender du det? Det gør jeg!
Det er derfor, at samtaler om opvask, vasketøj og bleskift ofte ender med at handle om meget mere end bare de praktiske opgaver. Måske har frustrationerne bygget sig op over tid, og pludselig flyder bægeret over. Men jeg vil vove den påstand, at det sjældent handler om selve opgaverne. Mere om, at man har været presset, og at der har været en mangel på gensidig anerkendelse og støtte. I stedet for at række ud efter hinanden, skubber man hinanden væk, og så står man pludselig i hver sit hjørne af bokseringen.
Mit første råd: Tal om de praktiske opgaver, når I er i "fredstid". Det er en dårlig idé at tage samtalen, når I begge er trætte og har været igennem en lang dag med arbejde, børn og huslige pligter. Katastrofen venter lige om hjørnet, hvis I forsøger at løse det hele, når I er på vej i seng. Det lyder simpelt, men det er det ikke altid – hvilket fører mig til mit næste råd.
Mit andet råd: Skab bevidst rammerne for de svære samtaler. Når den gamle plade bliver sat på igen, og skænderiet begynder at køre i ring, så forsøg at ændre dynamikken. Her er nogle tips til, hvordan I kan gøre det:
- Giv hinanden taletid. Hvis det er svært at styre, så sæt et ur
- Den, der taler, skal tale ud fra sit eget perspektiv: "Jeg føler..." eller "Jeg oplever...". Undgå anklager som "Du gør..." eller "Du synes..."
- Den, der lytter, skal virkelig lytte. Det er okay at stille nysgerrige spørgsmål for at forstå bedre
- Undgå ironi og sarkasme
- Hold jer til ét emne ad gangen
- Sørg for, at begge parter får mulighed for at tale. Det er meget lettere at lytte, hvis du ved, at du også får lov til at sige, hvad du føler
Det er ikke let, især ikke når bølgerne går højt. Men det er værd at øve sig på, og hvis det er svært, kan det være en god idé at få hjælp fra en terapeut, som kan facilitere samtalen og sikre, at den forbliver konstruktiv.
Med tiden vil I sandsynligvis ikke undgå skænderier – det er faktisk heller ikke målet. Målet er at lære at genkende de dårlige mønstre og bryde dem. Når de velkendte skænderier opstår, og du hører dig selv begynde at føre regnskab, kan du måske stoppe op, genkende dynamikken og se bag om skænderiet. Hvad ligger der egentlig bag? På den måde kan I hurtigere komme videre – sammen.
Jeg håber, at det, jeg har skrevet, giver mening. Parforhold er ikke lette, men de kan blive langt nemmere, hvis vi arbejder med os selv og vores partner og lærer at lytte – rigtigt.