Forløb for par

Måske har I haft den samme diskussion flere gange, end I kan tælle. Måske savner I den nærhed og forståelse, der engang var, eller måske føles hverdagen mest af alt som et logistisk samarbejde.

Når parforholdet slår gnister eller bliver tavst, efterlader det ofte en følelse af ensomhed og afmagt. Måske føler den ene sig konstant kritiseret, mens den anden trækker sig og føler sig alene med ansvaret. Eller måske fylder konflikter omkring børn, opdragelse eller svigerfamilien så meget, at der ikke er plads til jer to.

Mange af de par, jeg møder i min klinik, genkender disse spørgsmål:

  • Hvordan bryder vi den onde cirkel, når vi kommunikerer forbi hinanden?
  • Hvordan genopbygger vi trygheden og den følelsesmæssige nærhed?
  • Hvordan håndterer vi uenighed om børneopdragelse og hverdagens struktur?
  • Hvad gør vi, når svære dynamikker med svigerfamilien slider på vores forhold?
  • Kan vi finde tilbage til hinanden efter svigt eller lang tids følelsesmæssig afstand?

 

Sofie Kornholt

Sofie Kornholt

  • Psykoterapeut MPF
  • Uddannet ved Dansk Familieterapeutisk Institut
  • Cand.pæd. i pædagogisk psykologi ved Arhus Universitet
  • Uddannet Socialrådgiver
  • Mere end 10 års erfaring med børn, unge, voksne og familier
  • Erfaring fra familiebehandling, socialpsykiatri og myndighedsområdet

Vejen mod mere tryghed og samarbejde

Når et parforhold er kørt fast i de samme mønstre, er løsningen sjældent et hurtigt råd. Jeg hjælper jer med at kaste lys på de dynamikker, der opstår imellem jer, så I kan stoppe de opslidende konflikter.

Målet er ikke at skabe et fejlfrit forhold, men at opbygge et trygt fundament af gensidig forståelse og bedre kommunikation. Nogle par oplever en mærkbar forandring efter få samtaler, mens andre har glæde af et længere forløb. Vi vurderer altid løbende, hvad der giver mest mening for netop jer.

 

Sådan foregår et parforløb

Alle par og problemstillinger er forskellige. Derfor tilpasses forløbet altid jeres specifikke situation og behov.

For de fleste består forløbet primært af fælles parsamtaler. For andre giver det god mening at kombinere de fælles sessioner med individuelle samtaler undervejs – eller udelukkende starte i terapi alene for at finde fodfæste og afklaring i en svær parrelation.

Jeg tilbyder samtaler i min klinik og online. Online terapi er en særdeles effektiv og fleksibel løsning, hvis I har en travl hverdag med børn, hvor logistikken skal gå op, eller hvis I har langt til klinikken.

Det første skridt er altid en gratis, uforpligtende afklarende samtale (15 min. på telefon eller online), hvor vi taler kort om jeres situation og mærker efter, om jeg er den rette terapeut til at hjælpe jer videre.

 

Book afklaringssamtale

“Vi kan varmt anbefale Sofie til alle, der søger hjælp og støtte. Hun skaber et rum, der åbner op for refleksion og dialog, uden frygt for at blive dømt. Hun har været en stor støtte for os i at åbne op for nødvendige samtaler. Sofie er virkelig en dygtig og empatisk terapeut.”

Trine, efter forløb i parterapi

“Vi har været i parterapi hos Sofie og har både haft sessioner sammen og enkeltvis. Sofie har været utrolig god til at skabe et trygt og naturligt rum, hvor vi begge følte os set og hørt. Det har været en meget behagelig oplevelse, og vi vil uden tøven anbefale et forløb hos Sofie til andre.”

Claus, efter forløb i parterapi

“Sofie Kornholt er en varm og professionel parterapeut, der skaber et trygt rum for samtaler. Vi følte os mødt med forståelse og gode redskaber til vores forhold, og kan varmt anbefale et forløb hos hende. På den anden side kom vi ud med en bedre forståelse af hinanden. Helt klart 5 ud af 5 stjerner”

Jakob, efter forløb i parterapi

“Tak til Sofie og hendes måde at se tingene på. Jeg synes hun gav os nogle nye perspektiver/måder at angribe vores problemer på som var brugbare. Og vi følte begge at samtalerne med hende bragte os tættere som par.”

Karina, efter forløb i par- og familieterapi

 

Læs flere anmeldelser på Trustpilot og Google

Kontakt mig for en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi kan drøfte din situation og hvordan terapi kan hjælpe dig, dit parforhold eller din familie.


Book afklaringssamtale