Forældreskab
Hvad vil det sige at skælde ud og må man det?
Efter at have skrevet indlægget; Kære forældre, sænk skuldrene og slip den dårlige samvittighed, blev jeg kontaktet af en læser, som undrede sig over, hvorfor man ikke må skælde ud. Det fik mig til at reflektere mere over, hvad skældud egentlig betyder. I indlægget skrev jeg, at vi bør undgå skældud, fordi det kan skade børns selvværd og give dem en følelse af skam. Men hvad vil det egentlig sige at skælde ud? Vi endte med at have en virkelig interessant snak om, hvad skældud er – og hvad det ikke er.
Personligt synes jeg godt, at man må skælde ud – men det afhænger af, hvordan man definerer det. Der er sikkert mange måder at forstå "skældud" på. Hvis vi kigger på Børns Vilkårs definition, tror jeg, de fleste vil være enige i, at den slags skældud bør undgås:
I Børns Vilkår mener vi, der er tale om skældud, når voksne møder børn på en uvenlig måde uden at tage hensyn til barnets følelser – og uden at hjælpe barnet videre fra den svære situation.
De definerer skældud som, når voksne:
- Bebrejder, latterliggør eller taler nedsættende til børn
- Råber vredt eller taler hårdt til børn
- Afviser, ignorerer eller udelukker børn fra fællesskabet
- Irettesætter uden at forsøge at forstå, hvad der ligger bag barnets handling
Når man ser det sådan, tror jeg, de fleste kan blive enige om, at den form for skældud er noget, vi som forældre bør forsøge at undgå.
Skældud eller skam?
I min uddannelse som psykoterapeut har jeg læst en del Jesper Juul (1948-2019). Jesper Juul var en dansk familieterapeut, forfatter og foredragsholder. Han udfordrede den traditionelle opdragelse og fremhævede vigtigheden af nærvær og autentisk kommunikation mellem børn og voksne. Hans bøger har været til stor inspiration for både forældre og professionelle i hele verden.
Jesper Juul har skrevet bogen; Her er jeg – Hvem er du? Om nærvær, respekt og grænser mellem voksne og børn. Da jeg læste den første gang for nogle år siden, gav den rigtig god mening for mig. Juul skelner mellem, om børn bliver skammet ud eller skældt ud, og han fremhæver, at børn ikke tager skade af forældres følelser, men af de ord, der følger med følelserne. Børn kan godt klare at mærke vores vrede – det kan være, de bliver kede af det eller forskrækkede, for det er selvfølgelig ikke rart at blive konfronteret med nogens vrede. Men det, der virkelig tæller, er, hvordan vi håndterer situationen bagefter.
Reparation af kontakten
Hvis vi har haft et vredesudbrud, er det vigtigt at reparere kontakten til vores børn bagefter. Det er vores ansvar som forældre at sørge for, at relationen bliver genoprettet, hvis det ikke sker af sig selv. Det kan være så simpelt som at anerkende overfor barnet, at det ikke var deres skyld, men vores ansvar. På den måde undgår vi, at barnet tager skade af episoden.
Juul påpeger også, at det kan være mere skadeligt for barnet, hvis vi som forældre stræber efter altid at være "fornuftige, rimelige og pæne" og dermed undertrykker vores egne følelser, som fx vrede. I sådanne tilfælde kan barnet komme til den konklusion, at det er dem, der er forkerte. De vil måske tænke, at deres egne følelser og behov også skal undertrykkes for at blive accepteret. Men det er en del af at være menneske at have grænser, behov og urimelige følelser.
Det er derfor vigtigt, at børnene lærer, at det ikke handler om altid at være "pæn og ordentlig" for at få andres accept. Det er okay at være vred, så længe vi kan stå ved vores følelser og tage ansvar for dem.
Jeg kunne komme med mange konkrete eksempler på, hvad man kan sige, og hvordan man kan reparere en relation, men i stedet vil jeg anbefale bogen "Her er jeg – Hvem er du?" Den er let at læse og giver rigtig gode værktøjer og perspektiver til at forstå, hvordan vi kan navigere i vores relationer til børn.
Til sidst vil jeg gerne citere Jesper Juul:
Kritikken, krænkelserne og grænseoverskridelserne løber os ofte i munden og hænderne, før vi når at tænke. Det er der ikke noget at gøre ved, bortset fra at sikre sig, at børnene får at vide, at det ikke var deres skyld, men vores ansvar.
For husk: Ingen er perfekte forældre. Det handler ikke om at undgå fejl, men om at tage ansvar for dem.